Litauens bedste feriested

Ved Østersøkysten ligger feriestedet Palanga med dejlige sandstrande. Palanga er kendt for den livlige atmosfære og de mange populære restauranter, barer, caféer og natteliv. Store brede strande, rent vand og det store udvalg af underholdning gør Palanga til et af de mest populære feriesteder i Litauen.

Men Palanga er mere end en badeby, det er et kendt rekreativt center som er berømt for det unikke økologiske miljø. Kombinationen af de store fyrretræsskove og havet giver en gunstig luft der siges at have helbredende effekt.

Palanga er perfekt til familieferie med flere forskellige forlystelsesparker og den populære Childrens Street, der er designet til at underholde de yngste gæster. Her ligger legetøjsbutikker, tøjbutikker og en stor forlystelsespark.

Besøger du Palanga i begyndelsen af ​​sommersæsonen fejres starten på sæsonen den første weekend i juni med masser af koncerter, diskoteker, shows og sportsbegivenheder og afsluttes med fyrværkeri.

Palangas bedst kendte vartegn er molen der er bygget i slutningen af ​​det 19. århundrede. Den første mole bygget på dette sted blev ødelagt allerede et par år efter opførelsen. Den 470 meter lange mole du kan gå på i dag blev bygget i 1997.

De fleste der kommer til Palanga går på Birute højen. Det er et malerisk sted med mange interessante historier og legender. På toppen af højen ligger et lille kapel bygget i 1869 og der er en park med århundredgamle træer og sjældne planter. Fra toppen af højen er der panoramaudsigt over byen fra flere udsigtsplatforme.

Turistkontor i Palanga fremhæver følgende seværdigheder under en ferie i Palanga :

Museer i Palanga

Ravmuseet i Palanga åbnede i 1963 og ligger i et smukt gammelt palads som tidligere tilhørte grev Feliks Tyszkiewicz. I museet er der en stor samling af smukke ravprodukter lavet af de mest berømte juvelerer og kunstnere i Litauen. Museet ligger i en smuk botanisk have anlagt i 1897. Haven har mange sjældne planter og unikke dekorationer. Her kan du se skulpturer fra slutningen af ​​1800 tallet, en kunstig grotte og en rotunde hvor der jævnligt afholdes klassiske koncerter.

Jomfru Maria Himmelfartskirke er bygget i 1907 og er et unikt neogotisk monument. Kirken har bevaret den originale arkitektur og den originale indretning.

Seværdigheder i og omkring Palanga

Feriestedet Sventoji

Det mest populære kur og wellnessområde er feriestedet Sventoji. I området er der store naturskønne strande som er godt anlagt med faciliteter. Vandet her er næsten altid roligt og generelt er det meget rent vand og området er perfekt for børn. I Sventoji ligger en populær natklub, Wild West Club, der holder fester i cowboy stil flere gange om måneden og er kendt som at sted for koncerter og optræden af populære litauiske kunstnere.

Læs med på vores sociale medier

Find populære hashtags

Lingua: Norsk bokmålSvenska

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here