Litauen var det sidste land i Europa der blev kristnet, i lang tid modstod Litauerne presset fra de Tyske korsriddere. Stammerne i Litauen sluttede sig til sidst sammen under ledelse af Kong Mindaugas der blev kronet i 1253.

I 1300 tallet betød mongolernes angreb at kongeriget i Kiev brød sammen og Litauen begyndte ekspansionen mod øst og syd under Gediminas. Hans nevø giftede sig i 1386 med donningen af Polen og de to riger blev slået sammen hvilket blev til en reel stormagt.
Efter at den Polsk – Litauiske hær havde besjret Teutoner ordenen i slaget ved Grunwald i 1410 blev der i 1413 indgået en ny union mellem de 2 lande.

Den næste virkelige trussel mod denne union kom i 1480 da Ivan III blev kronet i Moskva. Den Polsk-Litauiske union var på sit stærkeste i midten af 1500 tallet men i 1600 tallet faldt unionen sammen på grund af de mange krige og bondeoprør. Ved Polens deling i 1772 overtog Rusland magten over Hviderusland, i 1795 forsvandt den Polske stat imidlertid fuldstændigt fra landkortet og Litauen led da samme skæbne.

Polakkerne gjorde oprør i 1830 og 1863 og ligeså gjorde Litauerne men oprørene blev brutalt slået ned. I 1832 betegnede Rusland Litauen som nordvestterritoriet der var at betragte som en integreret del af Rusland. I årene fra 1864 til 1905 intensiverede man russificeringen af Litauen hvilket bl.a. betød at alle tekster på litauisk skulle trykkes med det Russiske alfabet. I 1905 fik de forskellige folkeslag i det Russiske imperium ytringsfrihed og man begyndte i Vilnius at udgive 2 dagblade på litauisk og på polsk.

Under 1ste verdenskrig besatte Tyskland det meste af Litauen og man tillod at der blev valgt et litauisk råd. Der opfordredes til dannelsen af en stat med Vilnius som hovedstad og den 16 februar 1918 erklærede rådet Litauen for selvstændigt. I 1919 invaderede den røde hær Vilnius og indsatte en kommunistisk regering , men blev tvunget til at trække sig tilbage. I 1926 blev der indgået en ikke angrebspagt mellem Litauen og Sovjetunionen.

I 1938 opstod et meget spændt forhold til Polen der krævede herredømmet over Vilnius , på samme tid blev regeringen presset af en nazistisk gruppe der krævede løsrivelse af Klaipeda (Memel). Efter at Tyskland og Sovjetunionen havde indgået en ikke angrebspagt blev Litauen reelt besat af Sovjetunionen i 1940 og i august måned blev landet optaget som republik i Sovjetunionen.

I 1944 blev Vilnius indtaget af den røde hær og landet var endnu en gang besat af Sovjetunionen og nu indledtes en meget intens sovjetisering der betød tvangskollektiviseringer og massedeportationer af indbyggere til andre dele af Sovjetunionen.

I juni 1988 dannedes Litauens Bevægelse for perestrojka, eksekutivkomiteen kaldte sig for sejm – hvilket var navnet på det gamle litauiske parlament. Sejm etablerede en dobbeltmagt parallelt med den officielle, og krævede at man anerkendte landets selvstændighed.

I juli trådte så Ligaen for Litauens Frihed for første gang frem. Den var blevet dannet i 1978 og krævede sovjetiske troppers tilbagetrækning fra landet og krævede selvstændighed

I marts 1990 erklærede det litauiske parlament landet for selvstændigt. Efter sammenstød mellem sovjetiske og litauiske tropper, anerkendte Sovjetunionens nye statsråd i september 1991 de tre baltiske staters selvstændighed, og 17. september 1991 blev landet optaget i FN.

Læs med på vores sociale medier

Find populære hashtags

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here